LEAF2, Rapidgate

Den såkaldte Rapidgate er ikke første gang Nissan stifter bekendtskab med batteriproblemer. Det har jævnt været problemer, med batterierne efterhånden som de er blevet presset.

Det er dog hvad man kunne forvente i den begyndende og noget eksperimenterende fase, hvor fremstillingsprocesserne og den komplicerede teknologi, for første gang strækkes til det yderste - for at få bragt e-mobiliteten ud til masserne.

Første generation Nissan LEAF havde problemer med batteriet i de varme lande. Derfor opgraderede Nissan deres LEAF med det såkaldte Lizard-batteri, der var mere resistent overfor stegende hede.

Ved næste opgradering af LEAFen, blev den udstyret med et 30 kWh batteri. Her blev potentialet af det passivt kølede batteri ganske tydeligt strukket til det yderste, da antallet af kunder med problemer med batterilevetiden sted betragteligt. Yderligere begyndte der at opstå varmeproblemer, under lange ture hvorunder hurtigladning blev benyttet, hvilket i yderste tilfælde kunne resultere i at bilen lukkede ned for opladning, indtil batteriet igen havde en acceptabel temperatur.

Nu kommer vi så til den såkaldte anden generation af Nissan LEAF, der i realiteten er et heftigt “facelift” af den gamle model. Endnu en gang er det gamle batteri blevet strukket op til en kapacitet på 40 kWh, med minimale kemiske ændringer. Hvilket yderligere har forværret situationen.

Denne gang har man så indbygget en mere restriktiv håndtering af batteriet. Når batteritemperaturen nærmer sig de kritiske 50°C, begynder bilen at neddrossle ladehastigheden og den halve time det normalt tager at lade op til firs procent, bliver pludselig til to og en halv tilme. Alt for at undgå den degradering af batteriet, man har set med 30 kWh udgaven.

Det er konklusionen her, at Nissan simpelthen ikke havde planlagt nogen alvorlig videreudvikling af deres LEAF, før den forenede elbilplatform (Nissan-Renault-Mitsubishi) ville stå klar i 2020. Konkurrenternes opskalering af elbilsindsatsen og kritikeres klagesang over mangler og kedeligt design, tvang dem til dette.

Dette forklarer også at Nissan ikke havde et aktivt kølet batteri klar, hvilket de må have vidst ville være en forudsætning for at gøre kapaciteten større. At man samtidigt solgte batterifabrikkerne fra og nu har stillet sig op i køen hos LG Chem, har sikkert ej heller hjulpet på denne situation.

Dette lagt sammen med en middelmådig effektivitet, gør at elbiler med mindre batterier i dag, såsom VW e-Golf (34 kWh) og Hyundai IONIQ Electric (28 kWh), stadig kan spille lige op med, eller direkte overgå Nissan LEAF i disciplinerne rækkevidde og ladetid.

Skotske James Cheung (@LemonTea_Leaf) har dog demonstreret, at man ved at holde en kortere pause lige før og lige efter ladningen. Ved at lade lidt oftere og at holde den hastighed hvormed man kører lidt nede og at man kører i køligt vejr - at man rent faktisk kan nusse batteriet igennem en lang køretur (En 3-4 grader under de kritiske 50 graders Celcius).

Dette gør så at hvis man kan klare sig uden alt det nymodens djævelskab såsom ProPilot, intelligent Hastighedskontrol og alverdens sensorer, der holder øje med resten af verden og en selv. Samt hvis ens daglige køretur normalt ikke overgår de 100-150km - så er en brugt 2016/2017 LEAF et super godt bud, hvis batteriet da er i orden. Og hvis man normalt ikke kører mere end de 80-110km om dagen vil en 2013 LEAF (Euro LEAF) stadig være et godt bud, hvis da batteriet er i orden.

Alle batteribiler er dog i en eller anden grad påvirket af dette problem. Dem der er udstyret med aktiv køling af batteriet, kan dog som regel eliminere det meste af problemet.

LEAF2 sælger dog stadig som varmt brød og når den faceliftede facelift, med et aktivt kølet 60kWh batteri sandsynligvis dukker op i første kvartal næste år - vil skaden nok være minimal.

PS: Sjovt nok ser det ud til at Volkswagen har elimineret det meste af ophedningsproblemet i deres 300km e-Golf. Det skulle efter forlydender, blandt andet være sket ved indførelsen af en lavere spænding på batteriet.

Henvisninger: